Om foreningen 2200Poker
Foreningen 2200Poker blev stiftet i 2009 på en bar på Nørrebro, af en flok pokerentusiaster med lysten til at oprette et forum lokalt, hvor pokerspillet kunne hædres og et ordentligt spil kort kunne gennemføres i vennelag.
Baggrund
Som kan læses af vores vedtægter (nedenfor) handler det lige så meget om fælleskab og sammenhold som glæden ved spillet og dette udmønter sig specielt i vores hyggelige sammenkomster hvor der ofte bliver spillet over en pils eller en kop kaffe.
2200Poker er på alle kanter en entusiastisk og hyggelig forening med streg under det sociale og ikke kun det professionelle aspekt.
Vedtægter
§1 Foreningens navn og hjemsted
§1.1 2200 Poker
§1.2 Københavns Kommune (Nørrebro)
§2 Foreningens formål og profil:
§2.1 At fremme poker i Københavnsområdet
§2.2 Socialt samvær
§2.3 Nedbryde kulturelle barriere
§2.4 Foreningen er uafhængig af politiske, religiøse og kommercielle forhold
§2.5 Foreningen er Non-Profit
§3 Medlemsskab
§3.1 Foreningens medlemmer skal tilmeldes via foreningens hjemmeside www.2200Poker.dk
§3.2 Foreningen er åben for alle som tilslutter sig foreningens vedtægter
§3.3 Medlemskab kræver IKKE deltagelse i spil og/eller arrangementer
§3.4 Deltagelse i arrangementer og spil arrangeret af foreningen kræver betaling af kontingent til foreningen
§4 Generalforsamling
§4.1 Generalforsamling afholdes årligt i starten af året og er åben for foreningens kontingent betalende medlemmer
§4.2 Bestyrelsen indkalder til generalforsamling minimum 14 dage før planlagt afholdelse
§4.3 Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen og SKAL indkaldes såfremt mindst 2/3 af foreningens kontingent betalende medlemmer skriftiligt forlanger det! Et sådant krav SKAL indeholde den ønskede dagsorden
§4.4 Dagsorden for ordinær generalforsamling skal som minimum indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirrigent
2. Formandens løgnhistorie
3. Fremlæggelse af regskab til godkendelse fra kasseren
4. Fremlæggelse af bestyrelsens forslag
5. Fremlæggelse af andre forslag. (Disse SKAL være bestyrelsen i hænde senest 7. dage før mødet)
6. Fastsættelse af kontingent
7. Valg af bestyrelse
8. Evt. valg af revisor
9. Evt.
§5 Bestyrelsen
§5.1 Bestyrelsen er foreningens altstyrende enhed under ansvar for generalforsamlingen
§5.2 Bestyrelsen SKAL altid bestå af et ulige antal og som minimum af følgende 5 poster:
1. Formand
2. Næstformand
3. Kassér
4. Medlem 1.
5. Medlem 2.
§5.3 Bestyrelsesmedlemmer kan i tilfælde af deres fravær udpege en supleant som kan afgi stemme i deres sted ved bestyrelsesmøder og generalforsamling
§5.4 Bestyrelsesmedlemmer vælges for et år af gangen
§5.5 Alle beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal
§5.6 Vedtægtsændringer SKAL godkendes af flertallet af de fremmødte medlemmer til generalforsamlingen
§5.6.1 Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende
§5.7 Ved fastsættelse af bestyrelsen SKAL forekomme et ulige antal
§5.8 Ved bestyrelsesmøder SKAL føres beslutningsreferat
§5.9 Bestyrelsesarbejde er ulønnet
§5.10 Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsudvalg/grupper
§6 Regnskab og økonomi
§6.1 Regnskabsåret følger kalenderåret
§6.2 Kasséren er i samarbejde med formanden ansvarlig for udarbejdelse af årsregnskab og budgetter
§6.3 Det reviderede regnskab SKAL fremsendes til medlemmerne med indkaldelsen til ordinære generalforsamlinger
§6.4 Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningens til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler IKKE foreningens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse
§7 Opløsning
§7.1 Opløsning af foreningen kræver et flertal på 2/3 af generalforsamlingens eller den ekstraordinære generalforsamlings opmødte kontingent betalende medlemmer. Opløsningen SKAL herefter godkendes af flertallet af medlemmer på en ekstraordinær generalforsamling
§7.2 Ved opløsning af foreningen SKAL foreningens midler overdrages til godgørende formål.
§7.3 Ubrugte støttemidler og kontingent SKAL tilbagebetales såfremt der stilles krav herom.
Bemærk!
Kun medlemmer af foreningen kan deltage (Er man ikke medlem kan man blive det gennem Clubcommander ved at købe et kontingent).